Kære rideskoleleverSå er vi klar med årets klubmesterskab i dressur søndag den 24. september 2023. Det er vigtigt at informere om, at alle kan være med til dette stævne også selvom du først lige er startet til ridning, stævnet er for alle vores ryttere i rideskolen på alle niveauer :-)
Medlemskab af rideklubben og tilmelding til stævnet
Når man går til ridning på Karuplund ridecenter, så skal man også være medlem af rideklubben Karuplund. Rideklubben er en frivillig forening, der drives af forældre til ryttere på Karuplund og står blandt andet for en masse arrangementer for børnene gennem hele året og dette er det første af slagsen.
Man melder sig ind i rideklubben på vores hjemmeside www.rideklubbenkaruplund.dk, klikker på fanen hold og vælger årskontingent. Her bliver man bedt om at oprette en profil og betale årskontingentet på 250 kr. Opret gerne profilen i rytterens navn, så navnet også fremgår på tilmeldinger fremadrettet. Når dette er gjort er man klar til at tilmelde sig stævnet :-)
Tilmelding til stævnet og betaling gøres på siden her. Det koster 100 kr at deltage.Inden I tilmelder jer
Husk at tale med jeres ridelærer inden I tilmelder jer en klasse. I må max deltage i 1 klasse. Tilmeldingen er kun gyldig, hvis man samtidig har betalt og er indmeldt i klubben.Hjælp på stævnedagen
I Rideklubben Karuplund prioriterer vi samarbejde og fællesskab højt. Vi vil rigtig gerne tilbyde en masse aktiviteter for vores medlemmer, men for at det kan lade sig gøre, skal alle hjælpe til. Derfor forudsætter deltagelse til stævnet, at man hjælper minimum 1 time i forbindelse med stævnet. Hjælperlisten over opgaver bliver udsendt på mail dagen før stævnet sammen med tidspunktet for, hvornår man skal ride på dagen.
Læs eventuelt propositionerne her: Rideskole Klubmesterskab-propositioner-dressur 20230924.docx
Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag.
Mvh Dressurudvalget og Rideklubben Karuplund