Klubmodul henter siden
Nytårsforhindringscup
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Kære alle medlemmer i Rideklubben Karuplund

Så er vi klar med klubbens sidste arrangement i 2024. Mandag den 30. december 2024 afholder vi Nytårsforhindringscup. Det er vigtigt at informere om, at alle medlemmer kan være med denne dag også selvom du først lige er startet til ridning, stævnet er for alle vores ryttere i klubben på alle niveauer :-) 

Til forhindringscup gennemfører man en ponygames bane der er sat op i ridehallen. Alle ryttere modtager en roset.

Medlemskab af rideklubben og tilmelding til stævnet

Når man går til ridning på Karuplund ridecenter, så skal man også være medlem af rideklubben Karuplund. Rideklubben er en frivillig forening, der drives af forældre til ryttere på Karuplund og står blandt andet for en masse arrangementer for børnene gennem hele året og dette er det første af slagsen.

Man melder sig ind i rideklubben på vores hjemmeside www.rideklubbenkaruplund.dk, klikker på fanen hold og vælger årskontingent. Her bliver man bedt om at oprette en profil og betale årskontingentet på 250 kr. Opret gerne profilen i rytterens navn, så navnet også fremgår på tilmeldinger fremadrettet. Når dette er gjort er man klar til at tilmelde sig stævnet :-)

Tilmelding til stævnet og betaling gøres på siden her. Det koster 100 kr pr. klasse at deltage, kæphesteklassen koster 50 kr. Det er kun muligt at starte 1 gang denne dag, derfor kan man kun tilmelde sig 1 klasse udover kæphesteklassen :)

Inden I tilmelder jer

Husk at tale med jeres ridelærer inden I tilmelder jer en klasse. Spørg om I skal tilmelde jer med eller uden trækker. Tilmeldingen er kun gyldig, hvis man samtidig har betalt og er indmeldt i klubben. 

Hjælp på stævnedagen

I Rideklubben Karuplund prioriterer vi samarbejde og fællesskab højt. Vi vil rigtig gerne tilbyde en masse aktiviteter for vores medlemmer, men for at det kan lade sig gøre, skal alle hjælpe til. Derfor forudsætter deltagelse til stævnet, at man hjælper minimum 1 time i forbindelse med stævnet. Hjælperlisten over opgaver bliver udsendt på mail nogle dage før sammen med tidspunktet for, hvornår man skal ride på dagen. 

Caféen har som altid åben, hvor vi sælger mad, kage og noget forskellig drikkelse. 

Vi glæder os til at se jer til en dejlig dag.
Mvh Stævneudvalget og Rideklubben Karuplund
Tilmeldte
0 /100
Tilmeldingsfrist
19.12.2024
Tidspunkt
30.12.2024 kl. 10.00 - 30.12.2024 kl. 16.00
Sted
Karuplund Ridecenter
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram